Foreningen

100 % social

Tango Sydfyn

...mere end en dans

Sydfynsk tango halvmaraton

Den Sydfynske Tango Halvmaraton

I weekenden 17.-19. juni 2022 laver Lillemarkens Tangosalon milongas med spændende DJ’s og lækker gourmetmad.

3 milongas i den flotte ”Stakladen” på Tåsinge på Sydfyn og 1 Cool down eftermiddagsmilonga om søndagen på Lillemarkens Tangosalons udendørs dansegulv.

For english please read here: Everything in English

Program

Fredag d. 17/6 2022        

Milonga i Stakladen fra kl 20:00-01:00. DJ er Morten Wadstrøm (Svendborg).

Lørdag d. 18/6 2022       

Lækker gourmetbrunch fra kl 11:00-12:00. Mia’s Ø leverer maden.      
Millonga i Stakladen fra kl ca. 12:30-17:00. DJ er René Bøgh-Larsen (Nyborg).
Lækker gourmet buffet fra kl 19:00-20:00. Mia’s Ø leverer maden.
Milonga i Stakladen fra kl ca. 20:30-01:30. DJ Luis Cono (Malmø).

Søndag d. 19/6 2022       

Milonga fra kl 12:00-16:00 på Lillemarkens Tangosalon. DJ er Morten Wadstrøm (Svendborg).

Der kommer mere om DJ's senere. Stilmæssigt ligger vi os op ad golden age musikken og musik fra sextet perioden. 

(Der kan forekomme rettelser i programmet)

Foto: Lillemarkens Tangosalon, fotograf Mauro Perga

Priser

Pris for at deltage i alle milongaerne: 350 kr pr person.
Pris for formiddagsbrunch og aftenbuffet om lørdagen: 400 kr pr person. 

Tilmelding

Du tilmelder dig ved at sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvor du giver os følgende oplysninger (kopier gerne):

Dit navn:
Dit telefonnummer:
Navn på evt. dansepartner: (navn/tom hvis ingen)

Om du vil have mad om lørdagen: (ja/nej)
Om du ønsker vegetarisk mad: (ja/nej)

 

Bemærk!

  • Der skal sendes en mail med tilmelding for hver deltager!
  • Hvis du ikke har nogen dansepartner, men ønsker kun at tilmelde dig selv, så efterlad "Navn på dansepartner" tomt!

Der skal først betales, når vi giver besked om, at du/ I er er sikret en plads. Tilmeldingen er først endelig, når vi har registreret din/ jeres betaling.

Ved afmelding tilbagebetales det fulde beløb frem til d. 1/6 2022. Herefter er tilmeldingen bindende, og der tilbagebetales ikke ved afmelding.

Hvis der er noget, du er i tvivl om, eller gerne vil høre mere om, så ring på 2464 4257 (Trine) eller send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Praktiske ting

Vi vægter, at der er en rimelig fordeling mellem kønnene, og derfor vil herre-/ damepar automatisk få adgang til maratonen ved tilmelding. Tilmelder man sig som single, herre/ herre eller dame/ dame, vil vi først anerkende dit/ jeres ønske om at deltage og senere give besked, om du/I er med eller ej, når vi har en rimelig kønsfordeling. 

Vi forventer, du er socialt indstillet, danser med og har respekt for andre, både socialt og på dansegulvet.

Vi sørger for at du har mulighed for at bestille lækker gourmetmad til om lørdagen, og som spises på Stakladen. Der vil være mulighed for at bestille vegetarmad.

Hvis vejret ikke tillader det, vil milongaen om søndagen på Lillemarkens Tangosalon blive aflyst.

Link til Facebook event: Facebook event

Overnatningsmuligheder

Vær opmærksom på at DGI afholder landsstævne i Svendborg i slutningen af juni starten af juli. Derfor skal du ikke vente for længe med at finde evt overnatningsmuligheder. I det omfang, det er muligt, vil vi hjælpe med privat indkvartering.

Derudover kan vi anbefale et af Svendborgs hoteller, vandrehjem eller et af de mange AirBnb steder. Campingplads er også en mulighed. 

Lidt om os

Vi har begge danset i 13-14 år. Morten er desuden en meget anerkendt DJ. Igennem de seneste 10 år har vi jævnligt afholdt milongaer. Vi er ligeledes med i Tango Sydfyn, hvor vi er del af arrangørgruppen bag Morbror Tages Tangosalon. Vores egen milonga er Lillemarkens Tangosalon, som er en udendørs sommermilonga hjemme i vores egen have, hvor hele haven er bygget op om det udendørs dansegulv. Hvert år besøges Lillemarkens Tangosalon af tangodansere fra hele Danmark og udlandet. En af vores største forcer i at lave milongaer er vores evne til at skabe nogle hyggelige og imødekommende rammer. Det sociale og kvalitet er for os ekstremt vigtigt i alt, hvad vi laver.

Er du nysgerrig, så ring og hør nærmere på 2464 4257 (Trine)/Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Websitet bruger cookies til statistik og til navigation på siden. Hvis du vil vide mere, så tjek vores politik her:
Cookie politik Når du fortsætter med at bruge vores hjemmeside, accepterer du at vi bruger cookies som beskrevet i vores politik.
Accepter cookies