Tango Sydfyn

Nedenstående er ikke en rejseguide til Buenos Aires. Det er en beskrivelse ud fra egne erfaringer og lidt gode råd - udelukkende med Tangobrillerne på.

Endnu er det ikke en dansk tangodanser forundt at kunne flyve direkte til Bs As. Afhængig af valgte flyselskab skal man lige over en europæisk by og derfra tager ca. 13 timer. Jeg er ikke god til at sove andre steder end i en seng. Så det kan være en strabadserende tur. Jeg rejser over Frankfurt, så Lufthansa lander kl. 8 om morgenen lokal tid i Bs As. Vælger du at holde jul og nytår i Bs As ankommer du til en Argentinsk højsommer. Skønt.

Hjemmefra har du installeret app´en Hoy Milonga. Her kan du følge, hvilke Milongaer, der har åbent, hvor de befinder sig, hvordan du kommer derhen og om der er levende musik og undervisning. På de fleste Milongaer ligger der flyers, pjecer, kort og blade. Her finder du tilbud om undervisning og der rigeligt at vælge imellem. Kortet er godt for her er mange af Milongaerne tegnet ind, men også butikkerne med Tangotøj og sko.

Milongaerne er absolut et kapitel for sig. Set upp´et er meget forskelligt. Der danses i alt fra noget der minder brune værtshuse til smukke, nærmest kongelige, sale. Fra rustikke og kølige betonvæge til hyggelige, smagfulde næsten intime steder. Dresscoden er nogle steder yderst afslappet. På Cochabama i San Telmo danses der i T-shirt, shorts og sneakers. Andre steder er det mere stilfuldt. De steder jeg selv dansede var  det meget afslappet. Men herren har altid lange bukser på. Men det fantastisk at se, især den ældre generation, komme fuldstændig dresset op til narrestreger. I øvrigt har Bs As sort bælte i aircondition faner og maskiner gør at temperaturen inden døre er yderst behagelig.

Niveauet er højt og for mig var det yderst lærerigt at danse med de lokale. Der bliver ofte danset på et tætpakket dansegulv, så ganchos, boleros og andre store armbevægelser er der slet ikke plads til. Så jeg fik lært at danse med små skridt og tit på stedet og i en tæt embrace. Der er en høj disciplin på dansegulvene i Bs As. Man danser selvfølgelig mod uret i 1, 2 eller 3 ringe. Man holder sin plads og man er meget opmærksom på ikke at støde ind i nogen. Jeg så flere gange at temperamentet koge over når to par stødte sammen. Den forurettede herre skældte ud og truede med øretæver. Den skyldige trak sig, som oftest, hurtigt tilbage med uforbeholdne undskyldninger – og idyllen var genoprettet. Jeg fik det selv at smage, da jeg på en Milonga stødte ind i det samme par 2 gange. Herren blev stiktosset. Han holdt 2 fingre op foran næsen på mig og skældte højlydt ud. Jeg undskyldte og min følger sagde noget meget hurtigt på spansk. Han trak sig og dansen kunne fortsætte. Jeg havde ikke efterfølgende nogle sammenstød på dansegulvet i Bs As. Jeg havde lært lektien.

Desværre hersker der ikke samme disciplin på dansegulvet her hjemme. Men der bliver heller ikke undervist i det. I Bs As får man det hurtigt lært.

Milongaerne åbner ved 14-15 tiden. Nogle før. De sidste åbner kl. 24 og lukker igen kl. 6. Med 20-30 officielle Milongaer i byen skulle det være muligt at få slidt skoene op. I øvrigt findes der lige så mange uofficielle Milongaer.

Bus og Metro kan transportere dig de fleste steder hen. Taxi anbefales når det er mørkt – det er rystende billigt. Køkkenet har verdens bedste bøffer. Du kan sagtens overleve som vegetar. Kaffen er god, øllet er godt og vinen endnu bedre.

Eneste risiko er at du bliver forelsket. I ham eller i hende, i Tangoen eller i Buenos Aires.