Foreningen

100 % social

Tango Sydfyn

...mere end en dans

La Frayssinette

La Fraysinette

Rigtigt mange tager til Buenos Aires for at opleve tangoen i sin hjemby. Det er fantastisk og du kan opleve tangoen hele året rundt hverdag, men der er også steder nede i Europa hvor tangoen lever og har det godt. Eksempler er Mallorca, Istanbul (liiige uden for Europa) og i det hele taget alle de storbyer du kan komme i tanke om.

Men der er et lille sted med en kæmpestor sjæl et stykke nede i Frankrig. En tangodal, ca 40 km fra Albi, der kalder sig ”La Frayssinette”. Det er parret Peggy og Vincent der har det og de tilbyder hvert år uger med forskellige undervisere, på deres dansegulv med udsigt udover dalen.
Peggy ejer la Frayssinette, og at være på tangoferie i Sydfrankrig, er som at besøge Peggy og hendes mand Vincent. Deltagerne på holdene kommer fra hele Europa og ugerne er inddelt i forskellige sværhedsgrader.

Hele ugen handler om tango og programmet ligger fast fra starten. To workshops om dagen, mad morgen, middag og aften samt Milonga om aftenen så længe der er par, der vil og kan danse. Eneste afvigelse fra programmet er onsdagen, hvor der fra middag af, er mulighed for at komme ud og se noget andet. Typisk går turen til Albi, men Roquefort og badning i floden Tarn er også populært.

En interessant ting er, at dalene i området, hvor la Frayssinette ligger, har mange får. De leverer mælk til bla Roquefortosten. Dalen, hvor la Frayssinette ligger, har før været terrasser med vin- og æblemarker. I dag har naturen taget over med skovvækst og gjort området til et fantastisk sted for vandre- og løbeture. Og så løber der en å nede i dalen med vandfald og små pools hvor man kan svale af når temperaturene bliver for høje sidst på dagen. 

Man kan vælge at blive indkvarteret i en af de små hytter rundt omkring på dalskråningen, eller i et af de værelser der ligger tæt på eller i hovedhuset. Hytterne er lidt primitive, men meget charmerende.

Trine og mig har være der nede flere gange. Sidste gang var det en uge med Sigrid van Tilbeurgh og Murat Erdemsel der trak os derned. Priserne for to personer inkl mad ligger ca på niveau med en uge på Sønderborg Idrætshøjskole. Oveni kommer rejsen derned.

Vi har mødt mange der har lagt deres ferie hos Peggy og Vincent. Aktiv ferie med intentioner om at nyde tangoen og lære mere. Og udover en dejlig tangoferieoplevelse, kommer rigtigt mange hjem med nye venner.

Yderligger oplysninger på:
La Frayssinette
www.tangovalley.com
Facebook: https://www.facebook.com/frayssi/
GPS: 43.944082°, 2.538260°

Her kan du se lidt af de billeder vi har taget de 4-5 gange vi har været dernede. 

Websitet bruger cookies til statistik og til navigation på siden. Hvis du vil vide mere, så tjek vores politik her:
Cookie politik Når du fortsætter med at bruge vores hjemmeside, accepterer du at vi bruger cookies som beskrevet i vores politik.
Accepter cookies