Tango Sydfyn

Det er altid spændende at dele historier med hinanden. Historier om hvad og hvordan vi oplever der sker omkring os og historier der kan inspirere og bringe minder. Det er tanken bag ”Tre hurtige spørgsmål om tango” og denne gang er det Jørgen Christoffersen, der fortæller lidt om hvordan han kom i gang med tangoen og hvad han har haft af spændende oplevelser.

Hvad er din tangohistorie?

Ja, den startede rent faktisk med musikken. Den startede sådanne set ikke med dansen og det kom ind nærmest fra siden. Jeg har en god ven, en sømand, som sejlede over på Sydamerika et langt stykke tid, hvor han hørte radio inde fra Buenos Aires. Og han er musiker også og spiller accordion og det tog han jo til sig, og spillede løs der. På daværende tidspunkt, der var jeg med i et musiklaug nede på Sydfyn der hedder ”Hundstrup/Ulbølle folkemusiklaug”. Og her var det jo så Birger, sømanden, var med og spillede sammen med det lokale husorkester. Og han havde jo det her tangomusik med hjem og spillede det nogle gange og det var jo pisse godt. Jeg blev fuldstændigt forelsket i musikken. Så det blev faktisk det jeg blev mest fascineret af og Birger, havde masser af plader som han optog over på kassettebånd til mig, og på daværende tidspunkt var det jo ”in” med kassettebånd, og de kørte altid når jeg kørte bil. Det er jo 25-30 år siden.

Så i musiklauget, der spillede Birger og de andre medlemmer jo noder fra tangomusikken, og vi skulle ligesom prøve, at have det omsat til noget lærdom, så vi havde fat i en mand fra København og lavede en workshop.  Men det var standarddans tango, Så vi gik jo bare der og drejede, og gik til siden som i standarddansen, stive i kroppen og pigernes lægmuskler, de var simpelthen så stive og ømme efter en hel weekend at have gået baglæns der. Så var det ad omveje jeg hørte, at der var en Nordmand i Odense der hed Frank Hauen og som viste noget om argentinsk tango. Ham kontaktede jeg så, og det var den første gang jeg stiftede bekendtskab med den argentinske tango. Jeg fik hevet ham ned til Vester Skerninge og vi lavede en enkelt aften og en workshop den efterfølgende weekend, og der kom simpelthen så mange mennesker og jeg tænkte, at det her, det må vi gøre noget ved. Så jeg lavede en aftale med skolen og fik stablet noget undervisning på benene og Frank kom og underviste. Det var helt overvældende, for der var jo over 30 mennesker der stillede op til sådanne et hold og de trampede rundt i gymnastiksalen det bedste de havde lært. Der fik jeg koblet musikken og dansen sammen.

Allerede på daværende tidspunkt var der grobund for en tangoforening her i Odense hvor Frank den gang havde sin fredagscafe. Og det skulle vi jo også prøve men var usikre for "de er nok pisse dygtige og vi tør nok slet ikke danse med dem og sånn”. Og på den måde startede det op for mig.

Hvad tænker du har været din hidtil bedste tangooplevelse?

Det var nok da jeg rejste til Argentina første gang. Det var jo fantastisk at se og mærke. Man var jo høj når man kom hjem derover fra for man havde danset så og så mange undervisningstimer næsten hver eneste dag og på tur rundt til de forskellige milongas hver eneste nat og forholdsvis tidligt op for lige at nå at få morgenmad.

Hvis nu du skulle give en som gerne vil i gang med at danse tango et godt råd, hvad kunne det så være?

Hvis det er en der skal starte på at danse tango, så kom ud og få noget undervisning - masser af undervisning. Men det skal ikke nødvendigvis være trinene der er det afgørende, teknikken er meget vigtigere. Teknik er simpelthen at mærke sig selv og sit akse tyngdepunkt i kroppen. Det er ikke nok, at du får vist og lært en masse trin. Du kan næsten slå knuder på dig selv, men komme ind og mærke i kroppen og bevæge sig i sin akse uden at påvirke sin partners akse er vigtigt. ”Hvordan har du det?”, ”Er det du laver behageligt for dig og din partner?”. Og når du får alle de der ting på plads, så kommer trinene og figurer helt af sig selv.