Det flyder ikke af sig selv…
For ikke så lang tid siden var jeg på en milonga i København. Var lidt spændt, for tangomiljøerne i Aarhus, Odense og på Sydfyn havde alle fået en lille opsang fa diverse udenlandske undervisere. Vi tager ikke nok hensyn til hinanden. Så kunne københavnerne noget vi andre kunne læreraf? Nej, det er det korte svar. Faktisk var den milonga jeg besøgte værre, end noget jeg har oplevet på Fyn og Jylland.
Og det er lidt mærkeligt. Jeg oplever ofte øvede dansere på milongas, der fylder rigtig meget, som danser på kryds og tværs og skaber store ”huller” i dansegulvet. Ofte er de faktisk værre end dem, der lige er startet, og som endnu ikke har knækket tangokoden, og som kæmper med at få grundfirkanten til at passe ind i et crowded dansegulv.
Et godt dansegulv er et gulv, hvor dem, der fører, indimellem får øjenkontakt med hinanden, holder sig bag det samme par gennem en hel tango med ca samme afstand. Danser roligt, så andre også kan være på gulvet.
Der er altid én cirkel på dansegulvet, som danser mod uret. Respekter den, både ved at holde linjen og ved ikke at danse feks højre om. Hvis du ikke nogenlunde holder linjen, så være opmærksom på at dem, der danser bag, kan være i tvivl om, du danser ud af linjen og dermed giver plads til, at de kan komme forbi.
Jeg tror ikke vi øver os nok i at danse med respekt for andre. I Buenos Aires har jeg hørt, at hvis du ikke danser ordentligt, så får du vrede blikke og bliver gjort utvetydigt opmærksom på at tilpasse din dans. En mere kontant holdning.
Der er flere ting i at få dansen til at flyde. Jeg skal som fører kunne tilpasse min dans til, hvor mange der er på gulvet, og danse så jeg beskytter den dame, jeg danser med. Hvis det er et uroligt gulv, forsøger jeg at danse med ryggen til urolige par, stå fast når nogen kommer ind fra siden, skabe en dans i overensstemmelse med musikken og alt sammen selvfølgelig, så den, jeg danser med, kan lukke øjnene og nyde dansen.
En jeg snakkede med i Utrecht havde en teori om, at de gode dansegulve var gode, fordi der var en gruppe af dygtige dansere, der mere eller mindre ”satte” sig på dansegulvet. Ikke bevidst, men dansere der respekterede god etikette, og som derfor dansede, så andre ikke kunne andet end også at danse respektfuldt. Det er en spændende teori, og hvad nu hvis 4-6 par bevist beslutter sig for at gøre dansegulvet til et godt og rart stede at være?
Uanset hvad, så flyder det ikke af sig selv. Man skal tilsidesætte sit ego, tilpasse sig mængden og opleve, at det er en succes, når alle har en god oplevelse…
Videoen viser en milonga i Odense. Det er en timelap video, så 3 minutter varer 30 sekunder. Bemærk at der ikke er ret meget struktur eller cirkel, der går mod uret. Det er ikke et rart dansegulv.
